Oh la'la

En dejlig hoppe på 6 år som kommer fra Tyskland, og som nu også er en del af Rikke's heste-team.

Både Rikke og Oh La'la opholder sig i øjeblikket i Tyskland hvor de træner dressur og spring sammen, så de kender allerede hinanden godt :-) Inden så længe skal de til stævner sammen bl.a. er de meldt til youngsterklasserne til Christmas Show 2009 på Vilhellmborg i Århus.

Nov. 2009
Baltic Cup på Vilhelmsborg, september 2009

Weekenden’s højdepunkt for Rikke var hendes tur på Sam i junior Grand Prix’en (140 cm.) søndag. Det var kun anden gang for Rikke og Sam, at de skulle springe dén højde, og det blev en fantastisk tur. Fik 3 nedslag, hvor 2 af dem nemt ku’ være blevet liggende, men de fejlfri klasser skal nok komme. Lucky sprang fint fredag og de blev nr. 4 i klassen. Lørdagens lille tur blev til et enkelt nedslag og ingen ræs som forberedelse til søndagens GP. I GP’en må vi nok sige at lille Lucky, en smule overraskende, var blevet træt. Han gik på springene med krum hals, men de fik desværre 5 nedslag. Set i bakspejlet havde han nok også haft en rimelig heftig uge optil Baltic.


Hold DM i Randers, august 2009

Cora var ikke 100% klar og Rikke var så heldig at få lov at låne Karina Skou Truelsens dejlige hest, Jo’elle D’arcy til dette stævne. Fredag sprang de MB klassen fejlfrit og i fin kontrolleret stil. I lørdagens hold mesterskabsklasse fik de et enkelt ærgerligt nedslag men en flot tur. Søndag sprang de igen MB klassen med nul fejl og opnåede en 10. plads. Vi siger tusind tak for lån af ”prinsessen” til Karina.


Lucky til DM i Middelfart, august 2009

En flyvende Lucky var bare klar i denne weekend. Han sprang fantastisk og vandt overlegent 1. kval. Springene i 2. kval var høje og banen var svær. Igen sprang Lucky der ud af, og gennemførte banen uden problemer, dog med et enkelt nedslag. Rikke og Lucky var kvalificeret til finalen. Springene var knap så høje i finale klassen, så det burde have været en let sag for de 2 go’e, men desværre var Lucky’s ene bagbensgamache gledet helt ned i venstre hov/kode og dét ku han ikke li og løb udenom i 3 kombinationen to gange. ØV altså ! De 2 havde fortjent lidt mere efter en ellers flot weekend.


Lucky til landsstævne på CapaCity 8. og 9. august

I lørdagens MB var Lucky i vældig hopla og sprang fint, men de fik desværre et enkelt stop på 4A. Ifølge Rikke var det helt hendes egen skyld, men sådan er det jo nogengange. Hendes plan var at gøre ham klar til SB'en, uden ræs !

.. Klar og parat til SB dét var lille Lucky. Han sprang super flot og helt uden problemer. Banen var svær med mange "fælder" som de klarede med bravur :-) På vandet var han lidt tarvelig sagde Rikke, og de fik et stop i første forsøg. I 2. forsøg fløj han bare over .. De blev nr. 4 i klassen med 10 fejl. Rikke var tilfreds og synes han sprang super sejt :-)

I søndagens MB red de en flot hurtig tur med snævre vendinger og red i mål med nul fejl og klassens hurtigste tid. De vandt klassen. Tillykke i 2 go'e :-)
Chas til 4 års championat i Karlslunde fredag d. 7. august.

En dejlig varm dag og en meget frisk Chas :-) Han sprang rigtig fint. På spring 2 sov Rikke desværre lidt i timen og han løb udenom. I andet forsøg havde Rikke ham på plads. Efter 3. spring langs barieren rev en reklame banner sig løs pga blæst og fløj næsten lige i hovedet på Chas og han blev forskrækket. ØV for de mistede rytmen og rev en pind på spring 4. Rikke bevarede dog overblikket og fuldførte banen i nogenlunde stil :-) De fik fine karakterer, men fejlene trak gennemsnittet ned. Rikke var dog yderst tilfreds, alt taget i betragtning :-)
Vinder MA til Landsstævne

Rikke og Lucky er til stævne for at afprøve formen før pony DM i Middelfart. De rider en fejlfri MB og vinder MA ved Landsstævnet i Nykøbing Fl. d. 11/7 ..
Guld til holdet og Rikke
9. plads til NBC 2009

I den 3. runde var det igen et super ridt af Rikke på Cora med et enkelt nedslag og 4 fejl. Med 4 fejl var alt åben med kun en med nul og 6 andre med 4 fejl.

Men ..... i den sidste og afgørende runde var krudt brugt op og Rikke samlede 3 bom mere så ialt 16 fejl.
Rikke og Cora med til at vinder hold guld til NBC 2009.

Med 2 nul runder var Rike og Cora i super form idag og fik også 2. plads i klassen.
NM 2009

Rikke og Cora er udtaget til Nordisk Mesterskab.

Se alle
Junior DM 12.-14. juni

6. plads til Rikke og Cora !


Eschwege 22.-24. maj

Lorenzo og Sam var til CSIJ stævne i Tyskland.

Sam sprang 3 x 135cm klasser, dog med fejl i alle klasserne. Hans udvikling som hest og alt hvad det indebærer (lidt store afstand osv) forsætter og Rikke var meget glad og tilfreds med alle 3 runder.

At det er ved at være mange uger siden, at Lorenzo har været til stævne, var til at se fredag. Men allerede i lørdagens 135cm klasse var de igen godt kørende med en 15. plads, og i søndagens Grand Prix blev det til en flot 6. plads trods 4 fejl i hovedrunden.
Arezzo d. 28 og 29 marts

Lorenzo gav vi fri de sidste to dage pga lidt betændelse i et forben, som blev behandlet og nu heldigvis er i orden igen.

Sam var lidt uheldig i 125 klasserne lørdag og søndag med nedslag i begge klasser, men han sprang godt og mere som en hest.

Cora var igen godt kørende og lige udenfor placering i lørdagens 130 cm klasse, men de opnåede en flot 2. plads i søndagens 130cm klasse.

Med 11 placeringer i 24 klasser og en masse nye erfaringer, rejste Rikke og hesterne hjem til Danmark mandag og tirsdag.

Arezzo 27. marts

Så er Rikke i gang med den 3. og sidste weekend hernede i Toscana.

Sam var igen meldt til 125cm klassen og med et nyt og anderledes bid! De red endnu en clear round og blev placeret på 15. pladsen.

Cora og Lorenzo var meldt i 130cm klassen på den store sand bane. Rikke og Cora var i god form og godt på vej til endnu en clear round men desværre fik de den sidste bom.

Efter en god start på Lorenzo gik det den forkerte vej til det 5. spring. En meget forkert afstand og Lorenzo kunne ikke redde Rikke - et stop! Tilbage til springet og Lorenzo var lidt forvirret og kom hårdt ned på bagbommen, knækkede den og Rikke, eller Lorenzo, var ikke klar til B'eren og blev desværre eliminated! ØØØØVVVVVV!!!!!!!!!!!!!
Rikke og Cora på banen
Cora og Rikke i 130cm klassen
Lorenzo og spring 5 i 130cm klassen
Resultat !!!! SHIT happens !!!!
Arezzo d. 22. marts

Lorenzo holdt fri i dag.

I 125cm klassen var Rikke og Sam lidt uenige om afstanden til spring 4 og Sam's joker var at tage en pind mere, så 8 fejl men ellers en OK runde.

Efter gårsdagens fine ridt i 125cm var Cora og Rikke i 130cm klassen idag. Banen var lidt svær og så blev vendingerne lidt store men en super nul runde med en enkelt tidsfejl og så var alle meget tilfredse. 10. pladsen var en lille "bonus".
Cora og Rikke på banen
Cora og Rikke i 130cm klasse
Rikke og Lorenzo i 130cm klasse
Tjah ... det kan ske for alle
Lorenzo og Rikke i snevejr i 130 cm. klassen
Arezzo 21. marts

Masser af snefnug idag kunne ikke stå i vejen for Rikke og sine heste.

Cora og Sam var meldt til 125cm (B4) klassen og Cora var igen i hopla med endnu en flot nul runde og en tid som var god nok til 4. pladsen. En pind i omspringningen var ikke nok til at holde Sam væk fra placeringerne i dag, nemlig en 12. plads.

Efter gårsdagens super aktion var Lorenzo og Rikke igen ude og springe 130cm. Metoden var B3 med spring 1 til 12 i hovedrunden og 7 spring i omspringningen; 23 forhindringer ialt. Rikke og Lorenzo var blandt kun 3 som var nul og det blev til en meget flot 2. plads.
Sam og Rikke i 125 cm. klassen
Cora og Rikke i 125 cm. klassen
Lorenzo og Rikke i 130 cm. klassen
Præmieoverrækkelse for sin 2. plads på Lorenzo og 4. plads på Cora.
Arezzo d. 20. marts

Efter nogle dage, hvor hestene har slappet af, har de igen idag været i aktion her i Italien.

Sam var den første på banen i 120cm klassen og fik en trille bom i 1. fase. Derefter var det Cora i 125cm klassen og det blev igen til en super nul runde med godt tempo og flot springning.

For første gang var Rikke på den store sand bane midt på eftermiddagen med Lorenzo i dagens 130cm klasse. De var rigtig go'e og den sidste pind i anden fase var ikke helt fortjent. Rikke var glad for hun red helt super :-)

En øv-kold og kuling-blæsende dag i Arezzo hvor der i nattens løb var faldet SNE (!) på bjergtoppene - håber på bedre vejr imorgen:-)
Arezzo søndag d. 15. marts

Solen skinner på Arezzo og Rikke.

I dagens 1. klasse springer Rikke og Sam 120cm klassen, som er metode A.

Fra første til sidste hindring var de kørende med små vendinger og super flydende gallop. 61,68 sekunder var nok til en flot 4. plads!
I 125cm klassen, metode B3, var Rikke og Cora nul i hovedrunden, men fik en ærgerlig bom på næst sidste spring i omspringningen og de sluttede lige udenfor placering. Knap så god rytme som i gårsdagens klasse.

Efter 2 flotte klasser, var Lorenzo og Rikke meldt til 130cm som også var metode A. En god gallop samt fornuftige vendinger og en tid på 64,43 sekunder blev det til en velfortjent 5. plads.

Efter en fantastisk weekend glæder vi os allerede til på fredag, når stævnet starter igen.
Arezzo d. 14. marts

Endnu en solskinsdag her i Italien, også på banen!

Rikke og Sam sprang 120cm klassen med stil og efter 2 super nul runder fik de en meget velfortjent 6. plads.

Cora og Lorenzo sprang 125cm klassen, metode B4, og igen var det 2 clear rounds med en 8. og 10. plads som gevinst.
Cora og Rikke i deres 1. klasse sammen
Arezzo d. 13. marts

Her i Italien er det dejligt forårsagtigt med solskin og ca. plus 15C grader.

Rikke var på 3 gange idag, Sam i 115cm og Cora (i deres 1. klasser) og Lorenzo i 125cm.

Resultat - 3 super "clear rounds".
Lorenzo på vej til dagens 3. clear round
Sam's 1. klasse som hest
Rikke og Sam til pony NM 2008
14. februar 2009 - Kilconnell Sam

Af hensyn til Rikkes sportslige fremtid på heste, har vi i samråd med Rikke's trænere samt Rideforbundet besluttet at Rikke i fremtiden vil bruge Kilconnell Sam som hest.

Det var en meget svær beslutning for familien, men Colour of Love er skadet uden udsigt til at blive stævneklar og lidt forsinkelse med at få gang i Cora samt et krævende 2009 stævneprogram foran, er der ikke tid nok til at erstatte Colour med endnu en ny hest. Rikke's 9'ende skoleår med eksamner osv samt vigtige pony stævner som ikke passer med heste stævnerne, har også haft stor betydning.

Sammen med Cora og Lorenzo tror vi på, at Sam med sine fantastiske springegenskaber, kan blive endnu en super hest for Rikke til junior stævner og vil bidrage til hendes videre udvikling i 2009 som junior springrytter. Efter bl.a. pony EM deltagelser i 2006, 2007 og 2008 har Sam bevist at store hindringer ikke er et problem og da junior klasser tit afvikles på lignede højder, hvorfor ikke ?

Rikke stopper ikke foreløbigt på sine andre ponyer, som er til salg. Passion, Irish Luck og Desteny vil også være med, når det passer med internationale ponystævner samt ponylandsstævner i 2009.

Vi håber naturligvis, at vi for Rikke's og Sam's skyld har taget en rigtig beslutning og er meget glade for udsigten til at beholde Sam i nogen år endnu :-)

Mange hilsner
Rikke & Co.
CSI1* Baden Classics, Offenburg

Rikke og Lorenzo er i syd-Tyskland til deres første senior CSI stævne.

Det var sværere og højere baner end Rikke er vandt til, men det gik over alt forventning under Bo Kristoffersens kyndige råd og vejledning. I fredagens 135 cm. klasse var de fejlfri på forhindringerne, men fik 2 tidsfejl. Se video. Lørdag sprang de stor tur 140 cm. klassen med et enkelt nedslag. Det var en svær bane og mange fik mange flere fejl end Rikke og Lorenzo. Se video. I søndagens finale havde de en trillebom og pga rytterfejl, faldt 1. og 2. bom i 3-kombinationen, men ellers var det en flot tur. En fin weekend, hvor Rikke har lært endnu mere. Et godt sted med mange tilskuere og en herlig heste-atmosfære og positiv stemning :-)